Om Tørring Sundhedshus

Historien bag Tørring Sundhedshus

En tanke blev til virkelighed!

Med overtagelsen af Tørring Fysioterapi og Træning tilbage i 2015 startede Peter Markussen og Lotte Toftebjerg på en rejse mod tilblivelsen af Tørring Sundhedshus.

På et solidt fundament af dygtige fysioterapeuter grundlagde de i 2017 tanken om at kunne samle en række kompetente sundhedsfaglige aktører under et tag. Drømmen om et sundhedshus i Tørring.

Drømmen om at kunne tilbyde borgere og patienter en vifte af sundhedsydelser i samme hus.

Udover kompetent behandling kan man også træne i det nye sundhedshus. Træne i trygge rammer. Målet er at kunne hjælpe alle i gang med træning. Ingen er for svage eller for syge til at træne.

Sammen tilrettelægger vi et program og et tilbud, som er skræddersyet den enkelte.

Første nye aktør i regi af sundhedshuset blev osteopat Mads Brønd. Tilbage i efteråret 2017 flyttede han ind i de hyggelige lokaler til fysioterapeuterne på Torvegade 13. Siden er endnu en osteopat, en massør, en træningsinstruktør, en akupunktør, en psykoterapeut samt et hørecenter kommet til.

I dag

Nu er vi alle at finde i det gamle posthus på Torvegade 10. Gennem hele 2018 gennemgik huset en stor total renovering – så der i dag står en topmoderne og velindrettet klinik og træningscenter, som vi kender som Tørring Sundhedshus. På klinikken modtager vi patienter mandag til fredag, i træningscentret kan man træne alle ugens dage mod medlemskab.

Samarbejde er vigtigt for os

Når vi samarbejder har vi mulighed for at nå hele vejen omkring borgeren/patienten. Vi kan så ”sundhedsfrø” og nå mange flere ude i foreninger og fællesskaber. Derfor er vi meget stolte og glade for vores gode samarbejdspartnere fra ÆldreSagen, FoF og de omkringliggende kommuner.

Hvad fremtiden mere bringer til Tørring Sundhedshus vil tiden vise – men en drøm om at kunne tilbyde sundhedsfaglige studerende praktiksted samt tilkoble en specialist i ernæring og sundhed kan blive til virkelighed i 2019/2020.

Vi glæder os til at byde dig velkommen på Torvegade 10. Om du må have brug for behandling eller hjælp til at komme i gang med at træne.

Peter Markussen, Lotte Toftebjerg og staben af kompetente behandlere.

peter-markussen-og-lotte-toftebjerg