Hjemmebehandling og -træning

Hjemmebehandling og -træning

Hvis du grundet din sygdom ikke selv er i stand til at komme på klinikken, kan vi tilbyde behandling i eget hjem.

Hjemmebehandling og -træning

Dine læge skal anbefale og med henvisning ordinere hjemmebehandling.

Henvendelse angående hjemmebehandling sker i første omgang via klinikken på tlf. nr. 75 80 19 07.

Du vil derefter blive kontaktet af en af vore udekørende fysioterapeuter, så I sammen kan planlægge dit videre behandlingsforløb. Ifølge overenskomsten kan der ved hjemmebehandling opkræves et afstand- og kørselstillæg udover de almindelige takster.

Behandlingen hjemme hos dig vil som udgangspunkt bygge på nøjagtig de samme principper, som hvis du kunne komme til os i klinikken.

Læs nærmere under Fysioterapi

Læs nærmere under Træning

 

Træn hjemme (instruktion og program)

Har du det bedst med at træne derhjemme, ønsker du at kombinere dine ugentlige løbeture med et hjemmetræningsprogram eller kan du bare ikke finde tid til at komme afsted – er her et tilbud til dig.

Træn hjemme består af en grundig undersøgelse af evt problemer/skader, dit individuelle træningsniveau og snak om dine ønsker og mål.

Vi sammensætter i fællesskab et hjemmetræningsprogram til dig, som gerne vil i form, strammes op, har problemer med ryg, nakke, knæ, bækkenbund m.v. Du bliver grundigt instrueret og vejledt i repetitioner og sæt. Efterfølgende er du selvfølgelig altid velkommen til at ringe til din fysioterapeut for gode råd og vejledning.

Træn hjemme kræver som udgangspunkt kun en første konsultation (og evt. en anden konsultation) samt en opfølgningskonsultation efter senest 14 dage. Her vil fysioterapeuten kvalitetskontrollere udførslen af dine øvelser og evt. supplere med flere.

Vi anbefaler dog, at du kommer igen efter ca. 6 uger, hvor du sammen med fysioterapeuten vil lære at progrediere øvelserne til et sværere niveau samt tilføje nye.

Udover træningsprogrammet kan vi også hjælpe dig med træningsmåtte, bold, elastikker, håndvægte mv. Vi har udvalgt kvalitetsprodukter, som vi kan stå inde for og selv bruger i klinikken.

Kontakt

Tørring Fysioterapi og Træning
Torvegade 10
7160 Tørring

Tlf. 75 80 19 07
info@toerringfysioterapi.dk